Grundskolen: Hvordan benægtes Holocaust?
Holocaust-benægtelse optræder i mange forskellige former, men der er områder, som benægterne lægger mere energi i end andre. Hvordan foregår benægtelsen i Danmark?
For 20 år siden var der næsten ingen i Danmark, der kendte til Holocaust-benægtelse. Det er anderledes i dag. Fx er der ind i mellem skoleelever, der sætter spørgsmålstegn ved, om folkedrabet skete. Det er først og fremmest på grund af tekster, som eleverne har fundet på internettet.
Benægter-selskab kopierer hjemmeside
I 1997 blev der dannet et selskab, der blev samlingspunkt for Holocaust-benægtere i Danmark. Selskabet kaldte sig Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning. I 2002 lancerede benægter-selskabet en webside, som var en næsten nøjagtig kopi af en undervisningswebside om Holocaust fra det officielle danske center for Holocaust- og folkedrabsstudier.
Den officielle webside hed www.holocaust-uddannelse.dk. Benægter-selskabets hjemmeside hed www.holocaustuddannelse.dk. Det var altså kun en bindestreg, der adskilte de to websiders adresse.
Websidernes struktur, opbygning og farver var næsten ens. Der var dog afgørende forskel på de to sider: Den ene side var en undervisningswebside, der formidlede viden om Holocaust til danske gymnasieelever. Siden var lavet af to universitetsstuderende i samarbejde med Københavns Universitet og Dansk Center for Holocaust- og folkedrabsstudier. Benægternes webside var lavet af ikke-historieuddannede, og budskabet var, at Holocaust aldrig var sket.
Direkte kontakt til elever
Benægterne er meget direkte i deres forsøg på at få fat på unge: De danske benægtere har fx opsøgt skoler direkte. Og de har startet deres egen produktion af undervisningsmaterialer. De uddeler løbesedler til skoleelever og opsøger udstillinger om Holocaust, som eleverne deltager i. De opretter profiler på hjemmesider for børn og unge og forsøger der at overbevise de unge om, at Holocaust aldrig er sket. De sender materiale til elevrådsformænd landet over og beder dem dele det ud til deres kammerater.
Et eksempel på benægternes undervisningsmateriale er en rejsevejledning, der hedder ”Når I besøger Auschwitz”. Der står blandt andet, at der ikke var gaskamre, og at jøderne havde det godt i Auschwitz.
Hvorfor de unge?
Det, som benægterne går efter, er modtagerens tvivl og undren. Hvis man tvivler, kan man overtales – det er deres logik. Holocaust-benægtere forsøger at få fat i børn og unge, fordi den målgruppe endnu ikke har lært, hvad folkedrabet gik ud på, og derfor kan komme i tvivl.
Prøver at ligne historikere
Holocaust-benægtere prøver ofte at ligne lødige historikere ved at skrive på samme måde, som historikere gør. De bruger mange svære ord, henviser til kilder og bruger noter. Historikere er tit uenige og argumenterer mod hinanden for at nå frem til ny viden. Holocaust-benægtere prøver at ligne uenige historikere ved at sætte spørgsmålstegn ved nogle af de historiske kilder. Problemet er, at benægterne har en anden dagsorden, at de ikke er uddannede historikere, og at de får noget helt andet ud af kilderne end de uddannede historikere. Og at de fakta, som benægterne ikke vil tro på, er nogle af de mest veldokumenterede i historien.
Detaljer blænder
Nogle benægtere har stor viden om nogle enkelte ting inden for Holocaust og 2. Verdenskrig. Det kan virke meget overbevisende, når nogen jonglerer rundt med historiske detaljer og tal. Også selvom detaljerne er fordrejede. Benægterne koncentrerer sig ofte om detaljer fra Holocaust, der er til diskussion blandt historikere, og undlader at tale om al den viden, der ligger fast.
Det er fx ikke muligt at finde frem til det helt nøjagtige antal omkomne jøder eller at finde navnene på alle ofrene. Det bruger Holocaust-benægterne som argument for, at antallet af ofre er overdrevet. I de sidste 40 år er forskellige forskere ved forskellige metoder kommet frem til, at antallet af jødiske ofre er i størrelsesordnen fem en halv til seks millioner. Benægterne ser bare, at der findes forskellige resultater. De konkluderer derfor, at det anslåede antal ofre er opspind og vildt overdrevet.
Sammenligninger
Tit ser man, at benægterne sammenligner Holocaust med andre begivenheder. Det kan fx være bombninger af tyske byer under 2. Verdenskrig, hvor mange civile blev dræbt. Benægterne prøver at få nazisternes forbrydelser til at virke mindre grufulde ved at argumentere for, at andre i krigen ”gjorde det samme”. Men det er en fordrejning af historien. Selvom det er forfærdeligt, at almindelige mennesker mistede livet under krigen, kan det ikke sammenlignes med nazisternes plan om at udslette alle jøder i Europa. Mens bombningerne af de tyske byer var en del af de Allieredes forsøg på at vinde krigen, så var drabet på seks millioner jøder grundet i en racistisk ideologi om at udrydde en bestemt befolkningsgruppe.
Swimmingpool i Auschwitz?
Hvorfor altid Anne Frank?
Holocaust-benægterne prøver at så tvivl om kilder, der viser, at Holocaust har fundet sted. Nogle af kilderne får særlig meget opmærksomhed. Benægterne fokuserer på de ting, som har gjort mest indtryk på folk. Det drejer sig fx om Anne Franks dagbog. For mange børn og unge er dagbogen det første møde med emnet 2. Verdenskrig og med nazisternes forfølgelse af jøder. Dagbogen sætter ansigt og følelser på et af nazismens ofre.
Det er vigtigt for mange Holocaust-benægtere at så tvivl omkring dagbogen. Hvis de kan skabe mistillid til den, tror de, at de også kan skabe tvivl om andre aspekter af Holocaust – for eksempel om antallet af døde, om der var gaskamre osv. På samme måde forsøger benægterne at så tvivl om hvad, udryddelseslejren Auschwitz egentlig blev brugt til. Auschwitz står i dag for mange som et af de mest forfærdelige og skræmmende steder på jorden. Netop derfor er det den lejr, benægterne oftest forsøger at så tvivl omkring.
- Hvad har internettet betydet for Holocaust-benægtere?
- Hvorfor henvender benægterne sig til børn og unge?
- Hvorfor tror du, at benægterne valgte at lave en webside, som var næsten ens med den officielle webside?
- Hvorfor lagde de den på en næsten ens web-adresse?
- Se på billederne af de to sider – ville du lade dig narre?